Korn

Hvede - plantebeskyttelse

Etablering

For at sikre det optimale udbytte af den dyrkede afgrøde, anbefales det at anvende certificeret og bejdset udsæd. Derved sikres både sortsrenhed, en oprenset vare med ensartet kernestørrelse samt sikkerhed for at der ikke er frøbårne sygdomme der kan reducere fremspiring eller ødelægge kvaliteten af den høstede vare.
Hvede, rug og triticale anbefales bejdset imod stinkbrand og spireskadende svampe (Microdochium nivale, Fusarium spp.)

Ukrudtsbekæmpelse

Ukrudt findes alle steder, og især græsukrudt opleves som et stigende problem. Enårig rapgræs er nu Danmarks mest almindelige ukrudts art på de dyrkede marker.
Som udgangspunkt bør ukrudtsbekæmpelsen indledes om efteråret. Dels undgår afgrøden konkurrence fra ukrudtet og dermed sikres et højere udbytte, dels er der en række ukrudtsarter som er langt lettere at bekæmpe om efteråret når de er små.

Der kan være to hovedstrategier for en efterårsbekæmpelse:

Godt begyndt: Her indledes med en basisbekæmpelse med f.eks. Boxer + DFF-Oxitril ret lav dosis. Til forår følges om med en superløsning med Cossack OD eller Hussar OD. Det løser problemer med vindaks, rapgræs, rajgræs og alle de almindelig bredbladede arter inkl. burresnerre.
Maksimal effekt efterår: I nogle tilfælde med f.eks. rajgræs, rapgræs er der behov for at bruge den stærkest tænkelige efterårs løsning. Det er Othello + Boxer og her skal man bruge en fuld dosis Othello. Det giver en super bekæmpelse, men det indskrænker mulighederne for at lave en opfølgning om foråret, hvis det bliver nødvendigt. Om foråret kan man f.eks. bruge Starane XL mod nyfremspiret burresnerre eller snerlepileurt og evt. Topik mod rajgræs. Men ikke ALS – midler som Cossack OD, Hussar OD, Atlantis OD, Broadway, Express, Ally etc. 

Svampebekæmpelse og optimering af udbytte – både i mængde og kvalitet

Der findes en lang række svampesygdomme i hvede som alle giver anledning til ubyttetab. Den vigtigste er Septoria. Rygradden i enhver svampestrategi er triazoler og for at få det bedste resultat og sikre at midlerne virker så længe som muligt så er rådet enkelt: Brug hele værktøjskassen mod svampesygdommene.
Proline og Prosaro er begge to gode løsninger mod septoria. I Prosaro er virkningen mod rust og meldug yderligere forstærket. Folicur har gennem flere sæsoner bevist sit værd som et stærkt produkt mod meldug og rust i hvede. Disse sygdome bekæmpes ligeledes i de øvrige kornarter. 

Vårbyg - plantebeskyttelse

Etablering

Etablering i et godt såbed er en forudsætning for et stort udbytte. For at sikre en god og hurtig etablering af afgrøden bør der anvendes bejdset udsæd. Vinter og vårbyg anbefales i de første generation bejdset imod nøgen bygbrand. Dette sikrer at de senere generation der bejdses med et andet middel ikke er smittet med nøgen bygbrand. 

Ukrudtsbekæmpelse

Ukrudt findes alle steder, og især græsukrudt opleves som et stigende problem. Enårig rapgræs er nu Danmarks mest almindelige ukrudts art på de dyrkede marker. Dette opleves også i stigende grad i vårbyg.
Er der græsukrudt som enårig rapgræs, vindaks eller rajgræs bekæmpes de med Hussar OD og samtidig opnås fuld kontrol med alle de almindelige ukrudtsarter. Hussar OD kan blandes med DFF-Oxitril for endnu bredere effekt. Er der ikke græsukrudt benyttes typisk DFF-Oxitril eller bare Oxitril i blanding med et minimiddel. Dff-Oxitril og Oxitril udvider virkningsspektret og modvirker resistens.   

Svampebekæmpelse og optimering af udbytte – både i mængde og kvalitet

Vårbyg bør betragtes som en højværdi afgrøde og derfor bør man også bruge netop de svampemidler der giver det bedste resultat. I byg har Folicur fået en fast plads som standardprodukt i byg. Sammen med en strobilurin er Folicur en god løsning. Proline og Prosaro er begge effektive mod de betydende sygdomme. De er så stærke i byg, at de i mange tilfælde kan klare opgaven alene.

Andre kornarter - plantebeskyttelse

Etablering

Etablering i et godt såbed er en forudsætning for et stort udbytte.
For at sikre en god og hurtig etablering af afgrøden bør der anvendes bejdset udsæd.
Redigo bejdsning beskytter mod stinkbrand og spireskadende svampe (Microdochium nivale, Fusarium spp.) Redigo kan ud over hvede anvendes i rug triticale og vårhvede.   

Ukrudtsbekæmpelse

De fleste midler nævnt under hvede kan anvendes også i rug og triticale – vær dog opmærksom på begrænsninger. I vinterbyg er mulighederne mere begrænsede, her er det ikke muligt at anvende Atlantis, Othello og kun i meget begrænset omfang Hussar.
I havre kan hverken Hussar, Atlantis, DFF eller Othello anvendes.

Svampebekæmpelse og optimering af udbytte – både i mængde og kvalitet

Rug og triticale angribes af flere svampesygdomme. I mange tilfælde kan rust være alvorlig. Mod denne sygdom vil Folicur være et godt valg i en målrettet bekæmpelse. Er der samtidig angreb af bladpletsygdomme, er det oplagt af anvende Prosaro.

Læs mere om vores produkter til korn 

Kontakt os

Kontakt Bayer eller vores konsulenter her

Dit ekspertvidencenter for plantebeskyttelse

Your Expert Knowledge Center on Crop Protection

Bayer Agro Klub, - fordi du vil vide mere

Bayer Agro Klub
Bayer Agro Klub
Copyright � Bayer CropScience