Saddelgalmyg

Haplodiplosis equestris

Saddelgalmyggen er 4-5 mm lang og har en rødlig bagkrop.

Æggene er aflange og rødlige og bliver lagt i karakteristiske lange rækker. Hvede, byg og kvik er dens foretrukne værter.

Ultimo maj/primo juni lægger den sine æg på bladene.

Efter klækningen trænger larven ned under bladskeden, hvor larven via sit spyt og næringsoptagelse forårsager de karakteristiske galledannelser.

Larverne er ca. 4,5 mm lange og er først hvidlige og senere røde. Når larverne er udvokset søger de ned i jorden hvor de overvintrer.

Angreb opdages ofte sent i afgrødens udvikling, hvor der sker en mere eller mindre omfattende stråknækning.

 

Copyright � Bayer CropScience