Fare og risiko

Vi blander ofte begreberne fare og risiko. Måske er det lidt lettere at skille begreberne ad på engelsk, hvor man taler om hazard og risk. Fare er f.eks. hvor giftigt et stof er. Det måles typisk ved dyreforsøg. Risiko er hvor sandsynligt det er at man kan komme til skade.

En cirkel kaldet 'Giftighed' og en cirkel kaldet 'Eksponering' overlapper hinanden. Der hvor de overlapper står der 'Risiko'.
 

Selv om et stof er potentielt giftigt skal man kende eksponeringen for at kunne tale om risiko.
Lad os tage et par eksempler:

Botulinum toksin (Botox) er ekstremt giftigt, men anvendes i kosmetiske behandlinger i en meget lav dosis – hvilket vil sige, at den behandlede udsættes for en meget lille eksponering. Derfor vurderes risikoen at være acceptabel.

Pølseforgiftning (Botulisme) kan have dødelig udgang. Det sker når eksponeringen er høj. Samlet set er risikoen dog meget lille. Der har kun været nogle få tilfælde inden for de sidste 30 år. Vi er gode til at håndtere risikoen.

Tegning af en køkkenkniv

En køkkenkniv er grundlæggende et farligt redskab. Vi accepterer fint risikoen ved at bruge kniven i køkkenet, mens det er helt uacceptabelt at bruge den som våben.

 

Listen over kræftfremkaldende stoffer

Forarbejdet kød1 – dvs. madvarer som f.eks. bacon og pølser – er nu på WHO’s liste over kræftfremkaldende stoffer i klasse 1 – dvs. kræftfremkaldende.
I samme kategori findes stoffer som tobak, asbest og alkohol.
Betyder det, at det er lige så farligt at indtage pølser, som det er at ryge? Nej, for det at stå på listen viser kun en sammenhæng (fare), det siger ikke noget om risikoen (fare gange eksponering). De officielle råd har da også været, at der ikke var nogen grund til at fraråde at spise forarbejdet kød. Så længe man holder sig til rimelige mængder (dosis) er det acceptabelt.

På listen i gruppen sandsynligvis kræftfremkaldende (= klasse 2A) findes rødt kød (dvs. kød fra kvæg, får og grise). Det betyder, at faren er mindre, og igen er rådet, at man kan spise rimelige mængder af rødt kød.

Fødevarestyrelsen anbefaler: Spis højst 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg.

 

Ofte mødte argumenter og inspiration til svar 

Men hvad er vi mest bekymret for?

Benzin – som vi håndterer ofte og året rundt til vores biler og plæneklippere – eller sprøjtemidler som håndteres af professionelle brugere, altså landmænd?
Generelt er vi som samfund nok mest bekymrede for sprøjtemidlerne. Man kan da heller ikke bare sammenligne de to ting, da de anvendes ret forskelligt. Men der er dog ret mange borgere der kommer i kontakt med benzin i forbindelse med fx biler og plæneklippere.

Der er også en markant forskel i oplevet fordel for den enkelte. Vi sætter stor pris på at kunne transportere os rundt i bil, mens fordelen ved sunde fødevarer i rigelig mængde og til en pris der er til at betale, kan være lidt mere fjern for mange.

I øvrigt giver udstødningsgas fra forbrændingsmotoren anledning til dannelse af et stof, som hedder DNOC. Det er et tidligere anvendt ukrudtsmiddel (gule midler), som for længst er forbudt, men kan måles i små mængder i atmosfæren. Al menneskelig aktivitet sætter spor. Og vi bliver dygtigere og dygtigere til at måle.
Mit budskab er, at vi i dagligdagen omgås mange stoffer som har fareegenskaber, men at vi generelt håndterer risikoen helt fornuftigt. Vi bør have samme synsvinkel på fare og risikohåndtering uanset om det er benzin, opvaske- eller sprøjtemiddel vi forholder os til.

 

 

Hent faktaarket her

 

1http://monographs.iarc.fr/ENG/Classification/index.php
2http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/
3http://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/corporate_publications/files/efsaexplainsglyphosate151112en_1.pdf

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG