Halv kop kaffe om dagen

Grænseværdien for et pesticid i en madvare er den mængde af pesticidet, som højst må være i varen, når den sælges til forbrugeren. ADI-værdien (Acceptabelt Dagligt Indtag) er den mængde af et pesticid, som et menneske dagligt kan indtage livet igennem uden risiko.

ADI-værdien bliver normalt bestemt ud fra den højeste mængde af et pesticid, der har vist sig ikke at give skader ved videnskabelige undersøgelser. Herefter tilføjes en sikkerhedsfaktor på mindst 100, så ADI-værdien bliver mindst 100 gange lavere end den mængde pesticid, der i dyreforsøg ikke har givet påviselige skader1

 

Grænseværdier overført til kaffe

Eksemplet med kaffe er alene beregnet på grundlag af koffeinindholdet. Der er taget udgangspunkt i toksikologiske undersøgelser på rotter. At sammenligne sikkerhedsfaktoren i sprøjtemidler med sikkerhedsfaktoren i kaffe er alene for at understrege sikkerheden i anvendelsen af sprøjtemidler og ikke for at miskreditere eller mistænkeliggøre kaffe.

 

Sikkerheden ved kaffe

Hver dansker drikker i gennemsnit fire kopper kaffe om dagen, hvilket gør Danmark til den tredje mest kaffedrikkende nation i verden efter Finland og Sverige2. Det svarer til 400 mg koffein, da en kop kaffe på 150 ml ca. indeholder 100 mg koffein3.

Studier og forsøg med koffein konkluderer, at der ikke er observeret bivirkninger ved et dagligt indtag af koffein på 80 mg/kg kropsvægt4. Med en sikkerhedsfaktor på 100 bliver det acceptable indtag for mennesker til 0,8 mg/kg kropsvægt. Med en vægt på 60 kg, kan man således indtage 48 mg koffein, hvilket svarer til indholdet i en halv kop kaffe. Når man undersøger et stof for at finde ud af ved hvilken dosis, der kan observeres bivirkninger, tager man tre forskellige doser i betragtning. De to højeste skal have effekt, og man aflæser derefter den højeste dosis, hvor der ikke bliver observereret nogen effekt.

Toksikologi

Toksikologi er læren om giftstofferne og deres virkningsmekanismer samt om hvilke forgiftningssymptomer, de kan forårsage i levende organismer både animale og humane. Grundsætningen i toksikologi er, at ”alle stoffer er giftige, intet er uden giftvirkning, det er kun dosis, der gør et stof ugiftigt5. Det betyder, at man skal tage eksponeringen (dosis) med i betragtning, når et giftstof bliver vurderet.

 

Ofte mødte argumenter og inspiration til svar

Naturlige stoffer er bedre end kunstige.

Svar: Når man måler giftighed eller langtidseffekter af stoffer, kommer stoffets oprindelse sjældent med i betragtningerne. Nogle af de mest giftige stoffer er helt naturlige, herunder Botox, som er et af de mest giftige stoffer, men i meget små doser bliver det brugt til kosmetisk behandling af rynker.

Korn kan indeholde naturlige svampetoksiner, som er skadelige at indtage, men indholdet kan mindskes ved at bruge moderne fungicider. Samlet set bliver kornets kvalitet derved forbedret. Præmissen om naturlige versus kunstige stoffer er derfor slet ikke så enkel.

 

I forstår det ikke – vi vil bare ikke have kemi i vores mad

Svar: Alle stoffer indeholder kemiske substanser, så som udgangspunkt bliver det helt umuligt at undgå kemi. Hvis ønsket er at undgå kemiske stoffer og opnå så sunde fødevarer som muligt, så indebærer det bl.a. at undgå en række helt naturlige stoffer som f.eks. de skadelige svampetoksiner.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man højst indtager to kg. rå champignon om året, da de helt naturligt indeholder nogle stoffer, der kan være skadelige i større mængder. Det er et eksempel på, at dosis har stor betydning for vurderingen af indholdsstoffer. Det er yderligere værd at bemærke, at rå kartofler samt hyldebær direkte fra busken er giftige, hvilket understreger vigtigheden af den rette behandling før de spises.

 

Hent faktaarket her 

 

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2 Mellemfolkeligt Samvirke/www.danskherognu.dk
3 www.sundhed.dk
4 US National Library of Medicine National Institutes of Health
5 Den schweiziske læge Paracelsus (1493-1541)

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG