Fremtidens landbrug

I og med, at verdens befolkning og velstand stiger, er der et stigende behov for en øget produktion af fødevarer og foder over hele verden. Landbruget står dog samtidig over for udfordringer som voldsomme klimaforandringer og et ønsket om at fremstille biobrændsel, hvilket sætter et pres på fødevareproduktionen.

Megatrends i landbruget

Der er fire megatrends, der i høj grad påvirker behovet for landbrugsproduktionen i hele verden:
  • Befolkningstilvækst: Antallet af mennesker i verden stiger, og i 2050 vil vi runde over 9 mia. Væksten skyldes, at vi bliver sundere og ældre – ikke, at der bliver født flere børn. Da pladsen på jorden forbliver den samme, vil det landbrugsareal, der er til rådighed per indbygger at dyrke fødevarer på, blive mindre.
  • Klimaforandringer: Vejrmæssige ændringer giver udbyttetab i mange egne af verden. Der er behov for at reducere udledningen af drivhusgasser for at mindske yderligere forandringer i klimaet mest muligt.
  • Velstand: Middelklassen vokser hastigt, og vi bliver generelt rigere. Det betyder øget efterspørgsel efter kvalitetsfødevarer og en ændret diæt med bl.a. mere kød.
  • Alternative energikilder: Der er behov for alternative energikilder, hvilket giver øget efterspørgsel efter bioenergi, biobrændsel og fiberproduktion
    Forskning og innovation er nødvendig for at løse udfordringen på en bæredygtig måde, når fødevarer og foderafgrøder samt planter til energi og råstoffer konkurrerer om det begrænsede landbrugsareal.

Lidt mere om udviklingen i verden

I Nordeuropa bliver mulighederne for at få et højere udbytte i landbruget formentlig bedre, da temperaturen stiger og med tilstrækkelig nedbør. Generelt forudsiges det, at klimaforandringerne vil flytte fødevareproduktionen fra syd mod nord i Europa, hvilket er en fordel for Skandinavien. Andre dele af verden vil lide af alvorlig vandmangel og derfor få et lavere udbytte på markerne.

I en del ulande går der ca. 40-50 % af udbyttet tabt før og efter høst pga. vandmangel, hedebølger, uvejr, skadedyr, manglende infrastruktur, etc. Den globale opvarmning kan betyde, at der på verdensplan bliver produceret 20 % mindre hvede i 2050, hvilket gør det svært at opfylde behovet for at producere 60-70 % flere fødevarer i 2050 end i 2013. 

Moderne teknologi kan hjælpe til at fremavle afgrøder, der kan udnytte vand og gødning optimalt efter de lokale forhold overalt i verden. Det gør udbytterne større og behovet for yderligere input til afgrøderne lavere. Det er en disciplin, som især nordiske landmænd er rigtig dygtige til – at dyrke mere med mindre.

I den lokale debat om udviklingen i verden bliver der ofte ikke taget højde for, at hvis produktionen af en vare bliver flyttet fra det ene land til det andet, så stiger det samlede miljøaftryk. Produktionsforholdene er ofte forskellige lande imellem, og transport af varen er også med til at øge aftrykket. Hvis udbytterne falder eller hvis landbrugsjord bliver taget ud af produktion, så stiger behovet for, at den manglende produktion skal foregå et andet sted i verden. Den løsning er sjældent særlig bæredygtig.

 

Mere mad eller ændrede spisevaner?

At der bliver flere mennesker i verden står ikke til debat, men hvordan de skal brødfødes, er der delte meninger om. Der er mange mennesker, der mener, at løsningen bør findes gennem ændrede spisevaner, hvor forbruget af kød skal reduceres mens forbruget af vegetabilske fødevarer skal øges.

Behovet for landbrugsjord vil uden tvivl blive påvirket, hvis efterspørgslen efter kød falder markant, dog er det svært, netop på grund af en af de fire megatrends, velstand. Mens det formodentlig kan være en god idé at reducere forbruget af kød i den vestlige verden, så er efterspørgslen stærkt stigende i resten af verden, f.eks. Kina, hvor der bliver mange flere forbrugere, der ønsker og har mulighed for at købe mere varierede fødevarer.  

 

Bayers vigtigste budskab

Det er nødvendigt med nye teknologier for at udvikle landbrugsproduktionen til de nuværende og kommende udfordringer – der bliver flere mennesker i verden, klimaet ændrer sig, velstanden stiger, og efterspørgslen efter alternative energikilder øges.

Bayer råder over nogle af de største forskningsfaciliteter i branchen, hvor vi fokuserer på at udvikle midler til beskyttelse af planterne og udvikle nye generationer af afgrøder, der er mere tolerante over for stress, og som producerer et højere udbytte.

Yderligere information

Der er ingen, der med sikkerhed kan forudsige effekten af klimaforandringerne, men når Verdensbanken vurderer landbrugets udbytter på grundlag af den samlede forskning inden for klimaforandringer, ser billedet således ud:

Figur af jorden med en farveskala, der viser, hvordan klimaforandringerne påvirker landbrugets udbytter.

Farveskalaen viser, hvordan klimaforandringerne påvirker landbrugets udbytter. Jo mere grøn des større stigning, jo mere rød des højere tab. Verdensbanken vurderer således, at Norden er et område af verden (mørkegrønt), der bliver vigtig for den fremtidige fødevareforsyning.

Hvis ovenstående billede bliver sammenlignet med den megatrend, at verdens middelklasse stiger kraftigt, så giver det rigtig god mening, at nordiske landmænd gøre det, de er rigtig gode til – nemlig at producere fødevarer af høj kvalitet med et meget lille input.
     

Læs mere om Bayers arbejde med bæredygtighed

Læs mere om Bayers globale fokus på og arbejde med bæredygtighed i bjælken ude til venstre, eller klik her for at vide mere om, hvad der ligger bag visionen ”Science for a Better Life”.

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG