Mad til milliarder

Vi er slet ikke i tvivl om, at vejen frem er at udnytte forskning og videnskab til at forbedre udbytter, øge afgrødernes udnyttelse af næringsstoffer, forbedre kvalitetsparametre som proteinindhold og meget andet.

Af Niels Bjerre 

I løbet af de næste 40 år stiger verdens befolkning til ni milliarder. Samtidig er der stigende velstand i en række lande, hvilket vil øge deres efterspørgsel i retning af et mere vestligt forbrug. For eksempel mere kød og øl.

Vi oplever også, at klimaforandringer øger presset på fødevareproduktionen, og der er et ønske om også at fremstille biobrændstof.

Alt i alt en dramatisk udfordring, hvor det dyrkbare landbrugsareal pr. indbygger bliver formindsket drastisk. Det er i øvrigt en udfordring, der har eksisteret i mange år. Der kan være flere løsningsmodeller til denne udfordring. Vi kan øge udbytterne på den eksisterende landbrugsjord. Vi kan øge udbytterne på den eksisterende landbrugsjord. Vi kan inddrage nye områder, men der er meget få områder at tage af, hvis det ikke skal have uacceptable effekter på miljøet. Vi kan ændre vores fødevareindtag og spise mindre kød og mere vegetabilsk. Det er ikke sandsynligt for store lande som Kina og Indien, der oplever en velstandsstigning. Vi mener, at en del af svaret på den udfordring er at forsætte med at øge udbytterne ved hjælp af forskning og moderne videnskab. Men naturligvis med respekt for miljø og omgivelser.


Figur, der viser tilgængelig landbrugsjord pr. indbygger falder.


Bæredygtig udvikling

Bayers svar er bæredygtig udvikling af landbruget. Der er bred enighed om, at bæredygtigt er kodeordet for en fremadrettet løsning. Men der kan være forskellige opfattelser af, hvad bæredygtigt betyder. For os er bæredygtigt landbrug en produktiv, konkurrencedygtig og en effektiv måde at producere sikre landbrugsprodukter, mens det stadig beskytter og forbedrer det naturlige miljø og de sociale samt økonomiske forhold i lokalsamfundet.

Når vi taler om bæredygtighed, kan det være interessant at se på, hvordan det ser ud i EU, når man sammenligner import og eksport. Det er der lavet en beregning af på Humbolt-universitetet i Berlin, hvor man har regnet det om til hektar for alle afgrøder og beregnet en nettoimport og -eksport for alle afgrøder, se tabel 1. Det er klart, at vi i Europa ikke dyrker kaffe og dermed har nettoimport, og at vi dyrker meget hvede, hvor der så er en nettoeksport i hektar. Det overraskende er, at når det hele lægges sammen, lægger vi beslag på 35 millioner hektar uden for Europa for at leve, som vi gør. Det er et areal på størrelse med Tyskland.

 

De samme forskere lavede en tænkt fremskrivning på fem til ti år af disse tal ud fra tre scenarier:

Scenarie 1: Hvis vi øger udbytterne med 0,5 procent pr. år.

Scenarie 2: Hvis vi øger det økologiske areal til 20 procent af det samlede areal.

Scenarie 3: Hvis vi opfylder EUs biobrændstofmål.

 

I scenarie 1 vil vi lægge beslag på fem millioner hektar mindre land uden for Europa, mens scenarie 2 vil lægge beslag på yderligere ti millioner hektar, som er størrelsen af Portugal, og scenarie 3 vil "kun" lægge beslag på yderligere tre millioner hektar.

For os er sådanne tal med til at understøtte, at den bæredygtige vej frem er at drive et effektivt landbrug med forøgede udbytter, uden at det går ud over miljø og samfund. Det hjælper også med til, at det sandsynligvis ikke bliver nødvendigt at inddrage arealer, der ikke egner sig til landbrug ude i verden. Jeg fik for nylig spørgsmålet om ikke vi bare kunne lade være med at dyrke jorden i Danmark? Mit svar var, at vi ganske bestemt ville få mad på bordet i Danmark, men at vi i så fald blot flyttede udfordringen et andet sted hen i verden. For mig vil det overhovedet ikke være en bæredygtig vej.

Vi er slet ikke i tvivl om, at vejen frem er at udnytte forskning og videnskab til at forbedre udbytter, øge afgrødernes udnyttelse af næringsstoffer, forbedre kvalitetsparametre som proteinindhold og meget andet. Gennem de sidste mange år har vores forskning frembragt nye, mere effektive pesticider med en langt bedre miljø og sundhedsprofil. Den udvikling fortsætter vi også med i fremtiden, men vi vil også udnytte vores viden og forskning til at frembringe nye, bedre sorter. 

Det er en kæmpe udfordring at kunne brødføde verdens befolkning og dansk landbrug vil også i fremtiden være en vigtig del af løsningen.

 

Læs Niels Bjerres artikel i sin fulde form her.

Dark green illustrations of corn, citrus, grape and wheat
Crop Compendium - dit professionelle videncenter for plantebeskyttelse

Besøg Bayers globale videnscenter for plantebeskyttelse. Her finder alle typer af afgrøder, ukrudt, sygdommme med videre.

Bayers konsulenter i Danmark. Ivan Kloster, Søren Lykkegaard Hansen og Hans Jørgen Hansen står smilende på række i grøn mark
Kontakt os for hjælp og vejledning

Hos Bayer hjælper vi dig gerne. Kontakt kundeservice eller en af vores dygtige konsulenter.

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG