tirsdag, 26. februar 2019

Sådan holder du rapsmarkerne sunde

De fleste steder i Danmark står rapsmarkerne flotte og kraftige, og der er udsigt til gode udbytter, såfremt markerne holdes sunde frem mod høst. Men hvad skal du være særligt opmærksom på for at sikre de bedste betingelser for din rapsmark? Læs med og hør ekspertråd til, hvordan du holder dine rapsmarker sunde.

Efter et efterår, hvor rapsen har optaget meget gødning, står de fleste danske rapsmarker flotte, kraftige og veludviklede. I det tidlige forår er der imidlertid to ting, der kan spænde ben for rapsens succes og endelig realisering af store udbytter – for kraftig vækst og svampeangreb. Kenneth Søbye fra Bayer giver nedenfor sine bedste råd til, hvordan du undgår, at disse problemer påvirker dit udbytte.

Styr væksten 

For at sikre at de veludviklede rapsplanter ikke udvikler for meget bladmasse og vokser sig for store inden høst, er det vigtigt at begrænse deres vækst i løbet af foråret. En løsning herpå kan være at holde lidt igen med kvælstoftildelingen. En anden måde at styre væksten på er ved vækstregulering. Til vækstregulering anbefaler Kenneth Søbye at anvende Caryx® i en dosis på 0,5-0,7 l/ha.

Du kan vælge enten at køre vækstregulering alene eller kombinere vækstregulering med en indsats mod udbytteskadende svampesygdomme. Du kan opnå en stærk svampeeffekt ved at blande Caryx®  med Folicur Xpert. Et godt udgangspunkt for blandingsforholdet er 0,35 l/ha Caryx® og 0,35 l/ha Folicur Xpert. ”Vækstregulering blandet med svampebekæmpelse er en stærk to-i-en-løsning, der er nem at tilpasse til lige netop din marks behov. Du kan med fordel tilpasse blandingsforholdet, hvis din mark har brug for enten mere vækstregulering eller sygdomsbehandling – f.eks. i en blanding på henholdsvis 0,25 og 0,5 l/ha”, anbefaler Kenneth.

Vækstreguleringen bør finde sted, når hovedskuddet på rapsplanten begynder at strække sig og vokse opad.

Hold øje med lys bladplet

Den ovennævnte svampebehandling sætter ind overfor blandt andet svampesygdommen lys bladplet, der kan ses markerne i det tidlige forår og kan lede til store udbyttetab på op til 15-33%. Lys bladplet ses ofte efter milde vintre, som vi har haft i år, hvor bladene overlever ind i foråret. Rapsmarkerne er derfor meget modtagelige for sygdommen i disse måneder, så du bør holde nøje øje med dine marker.                                                                                                                       

Symptomerne på sygdommen ses ofte primo marts og vil kunne ses som små snebolde på størrelse med en knappenål i kanten af bladene. Du kan selv undersøge din mark for lys bladplet ved at samle et par blade ind fra marken, lægge disse i en plasticpose og opbevare posen ved cirka 15 grader. Herved lægges svampesporene til spiring, og i løbet af tre dage er det synligt, om bladene er inficeret. De små snebolde kan være svære at se med det blotte øje, så sørg for at kigge grundigt efter.


Behandling af lys bladplet kan foregå enten i kombination med vækstregulering, som beskrevet ovenfor, eller ved udelukkende at anvende Folicur Xpert, hvis man ikke ønsker at vækstregulere. Hvis du kun ønsker effekt mod svampesygdomme, anbefaler Kenneth en dosering på 0,4-0,75 l/ha Folicur Xpert. ”Du opnår den bedste effekt ved at behandle forebyggende – og allersenest, når de første symptomer viser sig”, fortæller Kenneth. Dog kan man ved at lave en sen tildeling af svampemiddel opnå god effekt mod gråskimmel, der kan fremkomme, hvis rapsplanterne har vækstrevner. Herudover vil en stærk svampebehandlingsindsats også have effekt mod sygdommen rodhalsråd (phoma).

Ved at begrænse planternes vækst samt holde øje med lys bladplet er du godt klædt på til at holde dine rapsmarker sunde frem til høst.

 

Caryx® BASF

Copyright © Bayer AG