mandag, 30. marts 2020

Propulse: effektiv og resistensbrydende behandling mod kartoffelbladplet

Bladplet er et stigende problem i de danske kartoffelmarker, og den barske sygdom kan nemt ødelægge en hel mark, når den først indfinder sig. Det er derfor af afgørende vigtighed at beskytte din kartoffelmark mod bladplet, hvis du ønsker at opnå et godt udbytte. Men hvordan sammensætter du en effektiv strategi mod bladplet? Bliv klogere ved at læse med nedenfor.
Grønne kartoffelblade dækket med brune pletter

Hvordan ved jeg, om mine kartofler er inficeret med bladplet?

Kartoffelbladplet er en svampesygdom, hvis fremkomst hovedsageligt skyldes, at planten er stresset - for eksempel på grund af for høj varme, for meget nedbør eller for lidt næring. Svampen overvintrer i kartoffelknolde, planterester samt i jorden, hvilket betyder, at jo oftere du kører sædskifte med kartofler, jo større er risikoen for angreb. Spredningen sker ofte ved varme temperaturer og i fugtige perioder, og det er derfor om sommeren, du skal være ekstra opmærksom. Men hvordan spotter du bladplet?

Kartoffelbladplets symptomer kommer til udtryk gennem gråbrune, tørre pletter med en karakteristisk koncentrisk ringet struktur. Pletterne på kartoflerne kan være fra 2 millimeter til 2 centimeter i diameter, og de vil ofte flyde sammen. Du vil desuden kunne se en lys gullig eller grønlig farve omkring pletterne. Oftest viser symptomerne sig først på plantens ældste blade, så sørg for at kigge nederst på planten for at tjekke efter smitte. 

Hånd der holder grønt kartoffelblad med brune pletter
Billede: Kartoffelbladplet

 

Hvordan sammensætter jeg en optimal strategi mod bladplet?

De to primære elementer i en effektiv strategi mod kartoffelbladplet er en forebyggende indsats og Propulse.

En forebyggende indsats er vigtig, idet bladplet er altødelæggende og særdeles svær at komme af med, hvis den først er tilstede i marken. Du bør derfor behandle, allerede inden sygdommen indfinder sig, hvis du vil sikre dit udbytte - gerne 8-10 uger efter fremspiring af kartoflerne.

Propulse er et etableret produkt godkendt til brug i en række afgrøder, og i 2020 opnåede midlet endelig en længeventet godkendelse til brug i kartofler. Med godkendelsen tilbyder Propulse nu ny, effektiv kemi til bekæmpelse af bladplet i kartofler. Propulses to aktivstoffer - fluopyram og prothioconazol - er begge nye i kartofler, og midlet tilbyder derfor en god resistensstrategi. Propulse er siden 2015 blevet afprøvet i forsøg over hele Danmark og Europa, og i samtlige forsøg viser midlet en stærk langtidseffekt overfor bladplet samt et stort nettomerudbytte.

Graf over forskellige doseringer af bladpletbehandlingers effekt på bladplet 

Graf over forskellige doseringer af bladpletbehandlingers effekt på bladplet ved kunstig smitte 

Vi anbefaler en strategi med fire sprøjtninger, hvor du kører to Propulse-sprøjtninger i sekvens med to sprøjtninger med et defenoconazol-middel. 8-10 uger efter kartoflernes fremspiring køres den første sprøjtning med et defenoconazol-middel, og 10-14 dage herefter sprøjtes Propulse med en dosis på 0,45 l/ha - og efter endnu 10-14 gentages ovenstående. Herved opnås en stærk forebyggende effekt over kartoffelbladplet, og ved blandingen af aktivstofferne sikrer en stærk resistensstrategi. Propulse kan desuden blandes med diverse skimmelmidler for beskyttelse herimod.

Indtænk Propulse i din svampestrategi i kartofler, og du vil opnå en stærk effekt mod kartoffelbladplet og herigennem sikre et højt merudbytte.

 

Narita® Nordisk Alkali; Revus Top® Syngenta; Signum® BASF



 

 

 

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG