mandag, 31. maj 2021

Sådan vælger du den rigtige rapssort

At vælge den rigtige rapssort handler ikke kun om at gå efter det højeste forholdstal – dette kan være en bonuseffekt i visse situationer, men udover det høje udbytte handler det i lige så høj grad om at kende sin sort og dyrke den efter forskrifterne. Med denne artikel får du nogle staldtips til etableringsfasen.
Blomstrende rapsmark

Såtidspunkt 

Selvom Danmark er et lille land, så varierer klimaet rigtig meget. På Danmarkskortet forneden kan du se, hvad den gennemsnitlige graddageakkumulering har været i hver kommune gennem efteråret 2020. 

Danmarkskort inddelt efter graddage

Graddagene er vigtige, fordi de har direkte betydning for, hvor hurtigt rapsen gror. Som tommelfingerregel kan man regne med, at rapsen skal have minimum 500 graddage, inden væksten stopper i efteråret for at modstå en gennemsnitlig kold vinter. Hvis man ligger under 500 graddage, er der risiko for udvintring, og her er det særlig de små og stressede planter, som er i risikozonen. 

I starten af vækstsæsonen er det muligt at booste rapsen til at gro hurtigere ved at tilføre kvælstof, men den grundlæggende faktor er temperaturen. Derfor er det så vigtigt at få etableret rapsen tidligt (eller vælge en hurtig voksende sort), hvis man dyrker på kølige lokaliteter som i Nordjylland. 

Når du på Danmarkskortet (og med egen erfaring) har bestemt, hvor mange graddage du kan forvente på lokaliteten, kan du bruge tabellen forneden til at se vores anbefaling til rapssort. 


Tre tabeller med såtidspunkter for Dekalb vinterrapssorter

Som det ses af oversigten, har vi overvejende sorter, der vokser kraftigt til i efteråret. Dette er også positivt, selvom du befinder dig på en mild/varm lokalitet. Det er nemlig altid nemmere at bremse en plante med god vækst, fremfor at sparke noget i gang der ikke rigtig vil gro. F.eks. har DK Exclaim bl.a. været meget benyttet til netop dette formål. 

Til denne sæson lancerer Dekalb et nyt skud på stammen – DK Exsteel. Denne sort har klaret sig rigtig godt i vores interne forsøg, og særligt på udsatte og kølige lokaliteter har Exsteel med sin kraftige efterårsvækst vist sig særlig egnet. Dette ses også i Landsforsøgene, hvor Exsteel har klaret sig særlig godt i de nordjyske egne.

Grøn rapsmark med parceller med forskellige Dekalb rapssorter(Foto: Torben Lei)

 

Søster-sorten hertil er DK Expansion, der også har en rigtig god efterårsvækst. Expansion kender mange og har været med i Landsforsøgene i 4 sæsoner, hvor den alle år har ligget over forholdstal 100. Det er dermed udtryk for en meget stabil og højt ydende sort, som bestemt stadig har stort potentiale. Expansion er en fleksibel sort på den måde, at den klarer sig godt på både lerede og sandede jorder.

Har man bedst erfaring med tidlig etablering (den første uge af august måned) og befinder sig på en mild/lun lokalitet, er DK Expat et godt valg. Denne har en mere moderat efterårsudvikling, men bliver stadig veletableret med de mange graddage, der akkumuleres. 

Blomstrende rapsmark med parceller med forskellige Dekalb rapssorter
(Foto: Torben Lei)

 

Plantetæthed

Ved såning handler det først og fremmest om at få rapsen i jorden, når forholdene er tilfredsstillende. Derfor er et veltilberedt og tørt såbed alfa og omega, hvor sådybden kan styres præcist, og jorden ikke komprimeres for meget. Vælg en hybridsort og hold plantetallet på 30-40 planter/m2, så de ikke presser hinanden op, og de har god plads til at udvikle sig på. Forneden er vist et dronebillede fra et af vores sortsforsøg, hvor vi har etableret sorterne ved forskellige plantetætheder. Der ligger 1 sort mellem hver sprøjtespor. Billedet er taget 1 måned efter såning og repræsenterer mængden af biomasse, hvor rød farve er udtryk for lav biomasse, mens grøn farve er for høj biomasse. Generelt observeres det, at forskellen mellem 15 eller 30 planter/m2 er meget tydelig, mens 45 planter/m2 ikke adskiller sig meget fra 30 planter/m2. Det er dog også interessant at bemærke, hvorledes enkelte sorter gror forskelligt til ved de forskellige plantetætheder - læg særligt mærke til området ved den røde pil. 

Kort over mark med røde og grønne felter, der viser plantetæthed

Repræsentation af biomassen i et af vores sortsforsøg. Marken er etableret ved forskellige plantetætheder (planter/m2 nævnt i boksene), mens der er forskellige sorter etableret mellem hvert plejespor. Værd at bemærke er, hvordan de forskellige sorter responderer forskelligt på plantetætheder. Sortsnavnet er holdt ude af billedet for overskuelighedens skyld.Repræsentation af biomassen i et af vores sortsforsøg. Marken er etableret ved forskellige plantetætheder (planter/m2 nævnt i boksene), mens der er forskellige sorter etableret mellem hvert plejespor. Værd at bemærke er, hvordan de forskellige sorter responderer forskelligt på plantetætheder. Sortsnavnet er holdt ude af billedet for overskuelighedens skyld.

 

Spiringsprocenten af vores sorter ligger typisk på 98-99 %, når de testes under laboratorieforhold. Under markforhold er der mange naturlige faktorer, som påvirker spireprocenten i negativ retning. Jordens fugtighed, sådybde, regn lige efter såning m.m. gør, at markspireprocenten adskiller sig fra laboratorieforhold. Efter fremspiring er insekter, særligt rapsjordlopper og snegle, den store udfordrer, som i grelle tilfælde kan gnave hele marker væk, mens de under mere milde omstændigheder fjerner enkelte planter. Tag derfor hensyn til disse faktorer, når såmaskinen bliver sået ind og følg op senere på efteråret, når planterne er veletablerede. 

For at vende tilbage til dronebilledet, så er forskellen mellem plantetætheder tydelig. Samme dag som dette billede er taget, var vi på jorden for at foretage biomasse målinger, hvoraf resultatet ses i tabellen forneden. 

Plantetæthed (planter/m2) Biomasse 
 15  700 g
 30  1600 g
 45  2500 g

Forskellige plantetætheder og vægtmålinger. Biomassen er målt ved at afklippe ¼ kvadratmeter 4 forskellige steder inden for plantetætheden. 

Her er taget udgangspunkt i DK Exsteel. Som det ses, er der stor forskel på den totale biomasse alt efter plantetallet. Der konstateres ikke en lineær sammenhæng mellem biomasserne, men det ses, at den relative vægtforøgelse bliver mindre, jo flere planter der kommer. Det ses ved at de enkelte planter bliver mindre, fordi de konkurrerer med hinanden.

Forsøget var veletableret og beskyttet mod skadevoldere i fremspiringsfasen – herved blev det sikret, at tætheden på 15 planter/m2 ikke blev reduceret til færre. Men hvis vejret driller eller skadedyrstrykket er højt, kan det hurtigt få reduceret plantetallet for meget. Netop derfor bør man sigte efter 30-40 planter/m2 for at sikre den optimale udvikling. 

Det er derfor vigtigt at kende klimaet på netop din lokalitet, så sortsvalget også bliver det rette! En god etablering er nemlig starten på et godt potentiale. 

 

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG