mandag, 11. oktober 2021

Hvad har vinterhvede, PCR test, digitale sprøjtevinduer og udbyttekort med hinanden at gøre?

Kan vi ved hjælp af ny teknologi blive endnu skarpere på, hvornår og hvor meget vi skal bekæmpe Septoria i vinterhvede? Kan digitale (og fysiske) sprøjtevinduer give os svar på, hvad det betyder for udbyttet både i sæsonen og efterfølgende? Og kan vi omsætte, hvad vi har lært, så næste sæson bliver endnu bedre? Det vil Søren Lykkegaard Hansen fra Bayer give sit bud på her i artiklen.
Grønne hvedeblade, der ligger på fire stykker køkkenrulle

"Det lyder måske ambitiøst, men vi har teknologierne så hvorfor ikke prøve at bringe dem sammen, og se om de kan fungere i praksis", sådan lyder det fra Søren, der forklarer, at det var udgangspunktet, da vi hen over sæsonen testede qPCR-detektion af Septoria hos tre landmænd på tværs af Danmark, samtidig med deres behandlinger og udbytter blev kortlagt digitalt.

 

Kvantitative PCR-test og sprøjtevindue vers. 2.0

Inden vi kommer til resultaterne, så lad os lige tage teknologierne hver for sig.

Under Covid-19 pandemien har vi alle lært, hvad en PCR-test kan bruges til. Lidt groft sagt, så kan den fortælle, om du er syg eller rask - i dette tilfælde om du har Covid-19 eller ej. Metoden kigger efter arvemateriale (RNA) fra virussen, men hvis vi stedet for at kigge efter RNA fra Covid-19 kigger efter DNA fra Septoria, så har vi en metode til at se, om vinterhveden har Septoria - også inden vi visuelt kan se det. 

Hænder med blå handsker, der klipper et grønt hvedeblad i små stykker

Hvis et af os mennesker er smittet, så kan vi sætte ord på, om vi har det skidt, og hvor fysisk påvirket vi er af det. Det er lidt sværere med en hvedeplante, så her kunne det give mening også at kigge på, hvor meget DNA fra Septoria vi kan finde i planten eller bladet. Det er her metoden skifter navn fra PCR til qPCR. Vi sætter nu kvantitet på (eng. quantitative), så vi ikke bare måler på, om hveden er syg eller ej, men også prøver at sige, hvor syg den er ud fra mængden af Septoria i planten, så vi bedre kan planlægge behandlingen - jo mere Septoria, desto større er behovet for behandling.

Gennem sæsonen blev analyserne lavet i samarbejde med Aarhus Universitet på Flakkebjerg, som på ugebasis modtog og analyserede de indkomne prøver.

Den anden teknologi, vi skal have styr på, er at samle vores behandlinger digitalt, så vi præcist ved, hvor i marken og hvornår vi udførte en given behandling, og ikke mindst hvor vi ikke gjorde noget. Altså en form for sprøjtevindue vers. 2.0 - nu digitalt.

Print screen af digitalt billede af marker
Billede: To styk sprøjtevinduer fanget digitalt fra svampebekæmpelsen med splitskærm til udbyttekortet, Herning

 

"Jeg tror de fleste landmænd kender til, at man bevidst eller ubevidst har lavet små og nogle gang store eksperimenter i løbet af sæsonen og tænkt, det kunne være sjovt og lærerigt at få udbyttet af dem. Nogle har måske endda også planlagt, at et træk eller to skal ind over brovægten for sig selv, men jeg synes, min erfaring er, at det er få, der bliver gjort ordentligt op. For lige så god tid man synes at have før høst, lige så lidt tid har man ofte, når nøglen til mejetærskerne først bliver drejet om - det er simpelthen nødt til at være lettere", udtaler Søren. 

Sammen med de tre landmænd har vi arbejdet med vores digitale platform FieldView™, som både samler behandlingerne og udbyttet op, så vi nemt kan analysere eksperimenterne og sætte udbytte og bundlinje på ud fra udbyttemålerne. 

I filmen nedenfor viser Søren analysen fra Rahbek, Herning, som var det ene af de tre landbrug, hvor vi testede qPCR-detektion af Septoria. 

 

Udviklingen af Septoria hos de tre landbrug

De tre landbrug vi har haft med i eksperimentet, er Henrik Buck, Ringsted, Hverringe Gods med en mark ved Nyborg og Anders Rahbæk, Herning. Her blev der hver 14. dag udtaget bladprøver, der i løbet af få dage blev analyseret, så udviklingen af Septoria kunne følges både i det svampebehandlede og i det udbehandlede (sprøjtevinduer). 
"Det var ikke tanken, at vi undervejs skulle ændre planlagte strategier i år - vi fulgte blot udviklingen af Septoria. Men tallene på den løbende udvikling har hurtigt skabt en interesse for, om strategien kan optimeres. Ikke mindst når der pludseligt er tal på noget, vi ikke kan se med det blotte øje", fortæller Søren.

Grønne hvedeblade, der ligger på fire stykker køkkenrulle
Billede: Nyborg den 14. juni 2021, ubehandlet til højre

 

Hvedeblade med brune område, der ligger på fire stykker køkkenrulle
Billede: Nyborg den 12. juli 2021, ubehandlet til højre

 

Herover er det prøver fra Momentum hvede ved Nyborg før afsending til analyse. Billedet til venstre er fra den 14. juni, hvor der ikke var synlig Septoria på bladene. Analysen viste dog, at der både var Septoria i behandlet og ubehandlet, og i ubehandlet var værdierne mere end 30 gange så høje end i behandlet! Billedet til højre er fra den 12. juli ved sidste prøvetagning. Her var Septoria-symptomerne synlige på både behandlet og ubehandlet, men der var stadig næsten 30 gange mere Septoria i det ubehandlede.

Søjlediagram der viser udviklingen af septoria i fanebladet for tre forskellige lokaliteter i behandlet og ubehandlet
Billede: Udviklingen af Septoria i fanebladet målt med qPCR-teknik

 

Ligesom mange andre steder i landet gik udviklingen af septoria langsomt hos de tre værter, men ikke desto mindre kunne vi stadig måle og følge udviklingen af Septoria i bladet 2-4 uger før, symptomerne blev visuelt synlige. Om svampestrategier kunne havde været bedre, har vi ikke svaret på i år, men for alle tre værter var der betaling for behandlingerne med merudbytter på mellem 6-12 hkg/ha. 

Grøn mark set fra oven med en brun stribe, som er et ubehandlet sprøjtespor
Billede: Ubehandlet sprøjtespor ved Ringsted

 

Søjlediagram, der viser merudbytte for svampebekæmpelse på tre lokationer
Billede: Merudbytte for svampebekæmpelse

 

Print screen af udbyttekort
Billede: Udbyttekort og registreringsområde, Ringsted

 

Hvad har vi lært - klar til 2022

"Vores engelske kollegaer i Bayer har arbejdet med qPCR-teknologien i flere år, så den er som sådan ikke ny. Vi har også i Danmark været i gang i nogle år nu, så det er ikke kun med baggrund i de tre marker, vi går ind til 2022. Vi begynder at have nogle ideer til, hvordan vi omsætter Septoria-værdierne til løsninger, så det bliver spændende at få dem testet 2022", fortæller Søren.

"Et er data og omsætning til strategier - det skal vi nok lære mere om fremover. Men jeg synes faktisk også, det var vigtigt, at vi fik demonstret, at vi kunne udtage prøverne om mandagen og have resultater i løbet af ugen, så hvis vi ville, kunne vi have behandlet samme uge med baggrund i 'dugfriske' analyser". 

Det sidste element er de digitale og ikke mindst automatisk kortlægninger af, hvornår og hvor meget vi behandler kombineret med udbyttet. Det er her, det bliver rigtig sjovt - blev vores indsat belønnet som vi havde håbet?

Årets forsøgsresultater bliver ikke kun noget, man læser om i løbet af vinteren, de er ”live” hos en selv og et godt billede på, at det også nogle gange giver anledning til noget, man ikke havde planlagt at skulle ”monitorere” på. I det her tilfælde er det fra Hverringes mark ved Nyborg, som også blev ramt af de nok så omtalte sorte aks. Her var det let at afvise at svampebehandlinger, hverken havde haft en positiv eller negativ effekt på andelen af sorte aks, der stod jævnt igennem både behandlede og ubehandlede sprøjtespor.

Moden hvedemark

Sorte hvedeaks
Billede: "Sorte aks" hos Hverringe, Nyborg, ligeligt fordelt i både svampebekæmpet og ubehandlet

Copyright © Bayer AG
Copyright © Bayer AG