Stankelben

Tipula paludosa

De voksne stankelben er store og langbenede.

Stankelbenet lægger i eftersommeren sine æg på græsbevokset jord.

Æggene klækkes 2-3 uger senere. Larverne er gråbrune, valseformede og lemmeløse og er i udvokset stand 3-4 cm lange. Stankelbenlarverne ernærer sig af et stort antal forskellige plantearter.

Stankelbenlarven kommer primært op til jordoverfladen om aftenen og natten. De små larver gør kun mindre skade på unge planter om efteråret. De største afgrødeskader sker om foråret i forårssåede afgrøder.

Angrebene ses primært som flossede gnav på de overjordiske blade og skud. Forpupningen sker ultimo juni.

Kontakt os for hjælp og vejledning

Hos Bayer hjælper vi dig gerne. Kontakt kundeservice eller en af vores dygtige konsulenter.